Ib Beier

Født 1971, og udviste allerede som barn usædvanlige, kreative egenskaber, der sidenhen har udmøntet sig som billedkunstner på fuld tid. Han har udført store abstrakte udsmykningsopgaver til offentlige og private firmaer og institutioner, lavet plakater og illustrationer til diverse brochurer, udgivet tegneserier, lavet scenografi til kortfilm samt udført portrætter. Ib Beier spænder vidt, fra det vilde, abstrakte, ekspressionistiske farvemaleri, til det ekstremt minutiøse, næsten fotografiske maleri.

”Det handler om at tømme sindet foran det hvide lærred, og i det fredfyldte tomrum kommer farverne.” ”Derfor ser jeg ofte ikke mine malerier som et udtryk, der repræsenterer mig eller mit følelsesliv, men som noget der kanaliseres, flyder igennem mig”, udtaler Ib Beier.